Fremragende Trustpilot 5 stjerner 4,9 Trustpilot

BrugervilkĂĄr

Dato: 8. december 2025

1. Brugervilkår vedrørende MADLOG

MADLOG udbydes af virksomheden MADLOG ApS.

Du bør læse disse vilkår igennem, før du opretter dig som bruger hos MADLOG. Vilkårene regulerer forholdet mellem dig som bruger og os som udbydere af MADLOG.

Har du spørgsmål til brugervilkårene er du velkommen til at kontakte os på info@madlog.dk.

2. Særligt vedrørende brugen af MADLOG

Informationer og råd fra MADLOG kan ikke erstatte professionel rådgivning og må ikke benyttes som lægelig diagnose eller som erstatning for lægelig diagnose og vejledning. Har du sundhedsmæssige spørgsmål, eller er du i tvivl om din medicinske tilstand, bør du kontakte din læge med henblik på at få afklaret spørgsmål, før du gør brug af MADLOGs tjenester.

Benyttelse af de tjenester, der udbydes af MADLOG, forudsætter, at du har et normalt stofskifte. Er du i tvivl, om dit stofskifte er normalt, bør du ligeledes kontakte din læge for at få det afklaret, før du gør brug af MADLOGs tjenester.

Såfremt du er gravid eller ammer, må du kun benytte MADLOG med et personligt udregnet kaloriebehov. Dette kan du få lavet hos din læge, diætist, kostvejleder eller sundhedsplejerske.

3. Oprettelse som bruger og benyttelse af MADLOG

Du skal være fyldt 18 år for at oprette dig som bruger og benytte MADLOG.

NĂĄr du opretter dig som bruger, skal du udfylde de oplysninger, der er angivet som obligatoriske. Du skal identificere dig som bruger med dit rigtige navn og en gyldig emailadresse. Navn og emailadresse kan kun ses af MADLOG ApS og vises ikke til andre brugere.

Du har pligt til løbende at opdatere dine brugerinformationer, så de til enhver tid er korrekte. MADLOG ApS kan til enhver tid kræve, at du identificerer dig overfor MADLOG, så MADLOG ApS kan bekræfte dine brugerinformationer, og MADLOG ApS kan helt eller delvist suspendere adgangen til MADLOG, indtil du har identificeret dig. MADLOG ApS er berettiget til at sende alle meddelelser m.v. pr. email til den af brugeren oplyste emailadresse.

4. Priser og betaling

De til enhver tid gældende priser for køb direkte hos MADLOG fremgår af MADLOGs hjemmeside. For køb via app henvises til de pågældende prisoversigter hos henholdsvis Apple App Store eller Google Play Store.

Alle priser for køb direkte hos MADLOG, herunder priser der fremgår af MADLOGs hjemmeside, er inklusive moms.

Betaling sker forud ved periodens begyndelse.

Ved at tilmelde dig et abonnement, accepterer du, at MADLOG løbende automatisk fornyer det valgte produkt for en tilsvarende periode og trækker et beløb svarende til prisen for den valgte periode. Du pålægges intet ekstra gebyr for abonnementet. Hver gang, der sker en betaling, vil du modtage en kvittering pr. email.

Du kan til hver en tid opsige abonnementet og framelding gælder fra og med den efterfølgende periode. Du beholder adgangen indtil den betalte periode udløber. Hvis du har tilmeldt dig abonnement og ikke opsiger det aktivt, vil det fortsætte, indtil du opsiger det eller sletter din bruger hos MADLOG.

Ved betalingskortets udløbsdato, spærring eller ophør vil abonnementet ophøre, medmindre du inden næste abonnementsperiode registrerer et nyt betalingskort.

Adgang til MADLOG kan også opnås ved indløsning af en værdikode. Ved værdikode-baseret adgang sker der ingen automatisk fornyelse, og adgangen ophører automatisk, når den periode, værdikoden dækker, udløber. Du kan til enhver tid forlænge din adgang ved at indløse en ny værdikode eller tegne et abonnement.

5. Fortrydelsesret

Du kan fortryde den indgåede aftale efter forbrugeraftalelovens § 17.

Fortrydelsesfristen er 14 dage. Fristen regnes som udgangspunkt fra den dag, du har indgĂĄet aftalen, d.v.s. det tidspunkt, hvor du opretter dig som bruger.

Du har efter forbrugeraftaleloven krav på at få en række oplysninger, bl.a. om fortrydelsesretten og om den bestilte tjenesteydelse. Disse oplysninger findes i disse vilkår og i den ordrebekræftelse, du modtager. Du modtager også disse oplysninger på email.

Hvis du f.eks. afgiver din bestilling mandag den 1., har du frist til og med mandag den 15. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, kan du vente til den følgende hverdag.

Inden udløbet af fortrydelsesfristen skal du underrette MADLOG om, at du har fortrudt aftalen. Hvis du vil give denne underretning skriftligt, f.eks. pr. brev eller email, skal du blot sende underretningen inden fristens udløb. Hvis du vil sikre dig bevis for, at du har fortrudt rettidigt, kan du f.eks. sende brevet anbefalet og opbevare postkvitteringen.

Underretning om, at du har fortrudt aftalen, skal gives til:

info@madlog.dk

eller pĂĄ post til:

MADLOG ApS
LĂĄsbygade 42
6000 Kolding

For at lette administrationen bedes du samtidig oplyse dit fulde navn og email.

6. Reklamation og support

Opleves der problemer med funktionerne pĂĄ MADLOG, kan henvendelse ske til info@madlog.dk.

7. Opsigelse

Du kan til enhver tid ophøre med at være bruger af MADLOG ved at stoppe dit abonnement. Du kan herefter slette din bruger, hvis du ønsker dette. Du får ikke penge retur for en eventuel resterende del af den periode, du allerede har betalt for.

Har du adgang via en værdikode, er der intet abonnement at opsige. Din adgang ophører automatisk, når perioden udløber.

Opsigelse af abonnement tegnet gennem MADLOG skal ske ved at logge ind på https://www.madlog.dk med den email, du er tilmeldt på, og din adgangskode. Har du tegnet abonnement via Apple App Store eller Google Play Store, skal opsigelse i stedet ske via den pågældende app-butik.

MADLOG ApS er berettiget til at opsige dig som bruger med 30 dages varsel. Såfremt du har betalt for en periode, der rækker længere end opsigelsesperioden, vil du få refunderet den overskydende betaling til en bankkonto oplyst af dig.

8. Misligholdelse

MADLOG ApS er berettiget til helt eller delvist at suspendere eller bortvisere brugere, der misbruger adgangen til MADLOG eller pĂĄ anden mĂĄde handler i strid med disse vilkĂĄr.

Konsekvensen af en bortvisning er, at brugeren øjeblikkeligt bliver udelukket fra MADLOG, og brugerens aftale om adgang ophæves. MADLOG ApS tilbagebetaler ikke beløb for en eventuel resterende del af den periode, som brugeren allerede har betalt for.

9. Ansvar

Nedenstående gælder medmindre andet følger af ufravigelige regler i dansk ret.

MADLOG indeholder adskillige links til andre hjemmesider, herunder links til diverse annoncører på MADLOG. MADLOG ApS indestår ikke for kvaliteten og indholdet af det materiale, der findes på disse hjemmesider, ligesom MADLOG ApS ikke indestår for forholdene omkring de private eller juridiske personer, hvortil der linkes.

MADLOG ApS, herunder selskabets ansatte, kan hverken direkte eller indirekte gøres ansvarlige for konsekvenser foranlediget af brugen af MADLOG, herunder skader og tab som følge af downloading af materiale, åbning af programmer m.v.

MADLOG ApS kan endvidere ikke gøres ansvarlige for hverken fysiske eller psykiske skader, sygdomme m.v., der måtte opstå som følge af vægttab eller forsøg på vægttab, ligesom direkte og indirekte tab i øvrigt er MADLOG ApS uvedkommende.

Uanset hvad kan MADLOG ApS aldrig blive ansvarlig for et større beløb, end det den pågældende bruger har betalt for at benytte MADLOG de seneste 12 måneder før den skadevoldende hændelse.

10. Rettigheder

Alle rettigheder til de tjenester der udbydes af MADLOG, herunder fødevaredatabase, design, indhold og delelementer som eksempelvis layout, tekst, grafik, fotografier og billeder tilhører virksomheden MADLOG ApS og må ikke uden MADLOG ApS' konkrete forudgående skriftlige samtykke kopieres, vises eller distribueres til tredjemand.

Hvis du uploader materiale til MADLOG eller indsætter links til materiale (eksempelvis tekst, billeder, lyd eller video), skal du sikre dig, at du har ret til at bruge materialet og gøre det tilgængeligt på MADLOG. Brugeren indestår for, at brugeren har de fornødne rettigheder, og brugeren skal friholde MADLOG for ethvert krav som følge af, at materiale, som brugeren har lagt ind på MADLOG, krænker andres rettigheder.

Et udsnit af de data, der findes i madvaredatabasen, er fra DTU Fødevareinstituttet, Forskningsgruppen for ernæring, bæredygtighed og sundhedsfremme.

11. Personoplysninger og datasikkerhed

MADLOG ApS behandler alene dine personoplysninger i det omfang, det fremgĂĄr af vores Persondatapolitik.

MADLOG ApS har tavshedspligt om alle informationer, MADLOG ApS måtte komme i besiddelse af, og er ikke berettiget til at videregive sådanne informationer til tredjemand, medmindre sådan information er offentlig tilgængelig, eller hvor MADLOG ApS har fået informationen fra en tredjepart udenfor fortrolighed, eller hvor MADLOG ApS er forpligtet til at videregive informationen ifølge lovgivning eller efter pålæg fra en myndighed eller domstol.

MADLOG ApS har truffet de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger i MADLOGs systemer hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lov om behandling af personoplysninger.

Dataansvarlig for MADLOG er MADLOG ApS, LĂĄsbygade 42, DK-6000 Kolding, CVR-nr. 32262546, telefon 70 22 32 43, email: info@madlog.dk.

Alle spørgsmål vedrørende datasikkerhed og behandling af personoplysninger i forbindelse med MADLOG skal ske via ovennævnte kontaktinfo.

12. Lovvalg og værneting

Aftaler indgået vedrørende MADLOG indgås på dansk og er undergivet dansk ret.

Enhver tvist vedrørende disse vilkår skal afgøres ved de danske domstole med retten i Kolding som første instans.

13. Ændring af vilkårene

MADLOG ApS forbeholder sig ret til at ændre i brugervilkårene.

De ændrede vilkår kommunikeres til brugerne ved udsendelse på email og/eller ved visning, når brugeren næste gang logger ind.

De nye/ændrede vilkår træder i kraft for brugeren på det første af følgende tidspunkter:

a) det tidspunkt, hvor brugeren aktivt accepterer de nye/ændrede vilkår,

b) 30 dage efter det første login, hvor brugeren præsenteres for de nye/ændrede vilkår, eller

c) 30 dage efter, at de nye/ændrede vilkår er sendt på email til den emailadresse, brugeren har registreret hos MADLOG.

MADLOG ApS kan dog i alle tilfælde fastsætte en senere dato for ikrafttræden end de ovennævnte tidspunkter.

Såfremt du ikke ønsker at være bundet af sådanne nye/ændrede vilkår, skal du give besked til MADLOG herom. I så fald opsiges du som bruger med virkning fra det tidspunkt, hvor de nye/ændrede vilkår ellers ville træde i kraft, jf. ovenfor. Det betyder, at din adgang til MADLOG ophører på dette tidspunkt. Såfremt du har betalt for en periode, der rækker længere end denne periode, vil du få refunderet den overskydende betaling til en bankkonto oplyst af dig.